TAG MAGTEN TILBAGE - EN WORKSHOP OM NORMER, MAGT OG DISKRIMINATION
OM EVENTET
Møder du nogle gange en modstand, fordi du bryder med de forventninger og normer, der er omkring dig? Føler du dig nogle gange fanget mellem to stole, eller har du oplevet at føle dig forkert uden helt at kunne sætte ord på hvorfor?
Som minoritetsetnisk LGBT+ person kan man møde diskrimination i mange former - nogle gange tydelig og andre gange mere subtilt. Det kan fx ske ude på gaden, på de sociale medier eller på arbejdspladsen, men også helt tæt på - i familien eller i omgangskredsen. Det kan være overvældende, og det kan være svært at vide, hvordan man forsvarer sig selv, sætter grænser eller overhovedet italesætter det, man oplever. Du er ikke alene.
På denne workshop zoomer vi ind på usynlige normer og magtstrukturer, der skaber ulighed i vores hverdag. Vi skal igennem samtaler og øvelser, hvor vi sammen kan undersøge, hvordan vi kan navigere i de her mønstre, passe på os selv og få nogle værktøjer til at håndtere situationerne, når de opstår.
Vi er stolte af at præsentere Anna Wandel, der kommer og faciliterer workshoppen. Anna er en fantastisk formidler med mange års dybdegående erfaring om normkritik. Hun er tidligere ansat i Sabaah (hvor hun har udarbejdet undervisningsmaterialet til vores Outreach-indsats). Hun har også været en del af Normstormerne gennem mange år og arbejder i dag hos LGBT+ Danmark som projektleder på projektet "Skole for alle".
Med Annas store faglighed, varme og humor bliver det her en aften, som du ikke vil gå glip af!
Arrangementet er inklusiv aftensmad.
ANONYMITET
Sabaah Aarhus kan ikke garantere fuld anonymitet ved arrangementer ud af huset. Men skulle der opstå en situation, så ræk ud til de ansvarlige frivillige for eventet. Du bliver altid bedt om samtykke, før der evt. tages og deles billeder.
ER DET FØRSTE GANG DU OVERVEJER AT DELTAGE TIL ET ARRANGEMENT I SABAAH AARHUS?
Har du aldrig været til et arrangement i Sabaah Aarhus før, bedes du skrive til aarhus@sabaah.dk.
Læs desuden vores Code of conduct inden du ankommer til arrangementet. Det er vigtigt for at sikre et tryggere rum for alle. https://sabaah.dk/wp-content/uploads/2023/03/code-of-conduct.pdf />
DU SKAL VÆRE MEDLEM FOR AT KUNNE DELTAGE
Som minoritetsetnisk LGBT+ person kan du blive medlem for 100 kr årligt, men du kan også vælge et gratis medlemskab, hvis du af den ene eller anden grund ikke har råd.
Hvis du er partner til en minoritetsetnisk LGBT+ person og ikke selv tilhører vores målgruppe, kan du deltage, hvis du er støttemedlem for 100 kr årligt. Det er dog et krav, at når du deltager til et event, så kommer du sammen med din partner og ikke alene.
Dit navn og dine oplysninger er ikke synlige for andre medlemmer eller offentligheden og kan kun ses af et begrænset antal medarbejdere og bestyrelsen.
Vælg dit medlemskab her: https://sabaah.dk/bliv-medlem/